Flere og flere anskaffer sig solcelleanlæg – og med de nye regler for solcelleanlæg (der trådte i kraft d. 20. november, 2012), er det blevet en endnu bedre forretning. I de fleste tilfælde kan solcelleanlægget kan være tjent hjem efter kun 10 år – og derfra kan du så glæde dig over en miljørigtig og god investering, der giver gratis strøm i dagtimere og spare dig for tusindvis af kroner hvert år.

Sjovt nok er det ofte elselskaberne, der går foran og skubber på for at få flere til at investere i solceller – se for eksempel nedenstående film fra EnergiMidt. Længere nede på siden finder, du også mere information om de nye regler for solcelleanlæg, som vi har fundet hos EnergiMidt.

Hvad siger de nye regler om solceller?

Med den nye ordning ændres den hidtidige nettomålerordning fra årsbaseret nettoafregning til timebaseret afregning. Mens du tidligere opsparede overskydende strømproduktion på elnettet og blev afregnet en gang om året, bliver det nu afregnet time for time.

Dermed er det med de nye regler den el fra solcellerne, som du kan forbruge i samme time den produceres, der er afgiftsfri. Den nye timebaserede afregning betyder altså, at du som ejer af et solcelleanlæg gratis kan bruge den strøm, dit anlæg producerer i den time det produceres, uden at blive pålagt tariffer, afgifter og moms. Dermed sparer du ca. 2 kr./kWh. Det betyder, at jo større andel af din egenproducerede el du kan bruge med det samme i husstanden – jo større besparelse får du på elregningen de næste 25-30 år.

Samtidigt øges pristillægget for el, som leveres til nettet:

• I stedet for 0,60 kr./kWh så får du med de nye regler 1,30 kr./kWh

Pristillægget ydes i en periode på 10 år, hvorefter du får markedsprisen på el. Du bør overveje, at købe dit solcelleanlæg allerede i 2013, da pristillægget reduceres med 14 øre hvert år. Køber du i 2014, får du altså kun 1,16 kr./kWh for den overskydende strøm, du leverer til elnettet. Afregningsprisen for nyanlæg aftrappes gradvist til 0,60 kr./kWh over 5 år.

Endeligt er der ikke længere nogen begrænsning, der hedder 6kW-anlæg til private husstande.

Kilde: EnergiMidt: Nye regler for solceller i 2013

NB:

De nye regler gælder for alle, med mindre du inden d. 20. november, 2012 havde indgået en bindende aftale om køb af solcelleanlæg.

Kilder:

The post Solceller – en god investering appeared first on Vedvarende Energi.

Isfrie veje med et minimalt forbrug af salt og manuelt arbejde? Opvarmet vejbane med opsparet solvarme?
En ny tilgang til vejvarmeanlæg i stor skala kan betyde at vi i fremtiden vil opleve flere isfrie veje og færre uheld på udsatte strækninger.

Ifølge den svenske netavis ‘På Väg’ har man i flere år opvarmet særligt udsatte vejstrænkninger (fx Göteborgsbacken uden for Jönköping) med varme fra det lokale fjernvarmeværk. Løsningen virker – men udover det åbenlyst problematiske i at bruge konventionel varmeproduktion til at holde vejene isfri, kan denne tilgang ikke bruges til at løse problemer med isglatte veje, der ligger langt fra anlægget, der producerer varmen.

Nu er man så begyndt at se på en løsning, der bruger opsamlet solvarme fra sommerens varme til at holde vejene isfri om vinteren.

Ideen er simpel nok:

Brug vejbanen som kæmpe solfanger om sommeren og sørg for at lagre energien i jorden indtil den skal bruges til vinteren. Teknologien bygger på varmepumper efter samme princip som vertikal jordvarme – en dyb boring med jordvarmeslanger til at flytte varmeenergien fra undergrunden og gennem varmepumpen. Om sommeren kører anlægget ‘den ene vej’ og deponerer den varme, som vejen opsamler via jordvarmeslangerne nede i jorden – og om vinteren kører man så anlægget ‘den anden vej’ og driver den opsamlede varme tilbage ud gennem andre slanger, der er placeret i vejbanen.

På illustrationen nedenfor kan du se, en model af systemet:

Det kræver naturligvis noget energi at flytte den opsamlede energi ned i jorden om sommeren og tilbage ud i vejbanen om vinteren, men hvis man bruger solceller til at skabe strøm til varmepumpen, kan man komme meget tæt på en energineutral løsning, når først anlægget er etableret.

Kilder:

På v äg “Vintervägarna isfria – av sommarvärme”

Tekniska Museet “Geoenergi“

The post Solvarme veje om vinteren appeared first on Vedvarende Energi.

Har du en grøn virksomhed med vokseværk og potentiale? Så bør du nok tage et kig på Vækstfondens side om ‘Lån til grønne investeringer‘. Har du en forretning der har brug for en grøn investering, så er der der måske et lån til dig og din virksomhed i Vækstfonden. Du skal lige være opmærksom på at der er et stærkt fokus på at finansiere investeringer, der både er rentable og fører til grøn omstilling, men et lån til grønne investeringer kan bruges til at finansiere kommercielle serviceydelser, produkter og processer, som effektiviserer brugen af ressourcer og gavner miljøet.
Det kan være, at du vil omlægge produktionen, så du bruger færre ressourcer til at levere samme output. Eller du er i gang med at udvikle nye, grønne produkter, som kan spare ressourcer og dermed omkostninger for jeres kunder. Eller du vil implementere grønne forretningsmodeller, såsom ’cradle to cradle’, med fokus på at genanvende produkter. Vi finansierer både de virksomheder, som ønsker at implementere nye grønne løsninger, og de leverandører, som udvikler og implementerer løsningerne.

Du kan se en video om grønne investeringer her:

...eller, som nævnt øverst, læse mere om 'Lån til grønne investeringer' på Vækstfondens website.

Kender du en grøn virksomhed med vækstpotentiale, så læg endelig en kommentar nedenfor. Du er naturligvis også meget velkommen til at dele siden.

The post Plant et pengetræ… appeared first on Vedvarende Energi.

Der står et æg på en strand – og med Siemens som afsender aner man nok at det handler om vindmøller. Siemens holder ikke lyset under skæppen når de navngiver deres nye vindmølleprodukter – Turbina Sapiens.

Der er tale om 6 MW vindmøller – og det ser ud som om Siemens med denne generation af vindmøller har tænkt at lave sin egen cleantech-version af Moores lov – en konstant forøgelse af effekt samtidig med en reduktion af produktionsomkostninger og materialeforbrug.

Du kan se Siemens præsentationsvideo her nedenfor – men kig neden under videoen også – der er et link til Siemens website med meget mere info om Turbina Sapeniens (Siemens 6.0 MW)

Læs mere om Siemens Turbina Sapiens her.

Klikker man lidt rundt i Siemens materiale, finder man også denne oversigt over Siemens’ milepæle indenfor vindeenergi. Det er interessant at se at Danmark i den grad har været foregangsland inden for vindkraft og har stået bag mange af de vindmølle-’installationer’ der har sat standarder for vindkraftanlæg verden over.

Endelig må man ikke glemme hvor uffatteligt store de her vindmøller alstå er – se bare billedet nedenfor:

Vandrutchebane? Nej – det er en støbeform til en vinge på en af Siemens nye vindmøller.

Billeder: Siemens, 2012.

The post Siemens’ næste store ting – 6MW vindmøller appeared first on Vedvarende Energi.

Jordvarme har de seneste år bevæget sig fra at være en eksperimenterende teknologi som kun de allermest hardcore økoflippere gravede ned i deres haver – til idag at være et helt almindeligt tiltag med et stort udvalg af udbydere og produkter.

For de flestes vedkommende er prisen og tilbagebetalingstid de afgørende faktorer når valget om at investere i jordvarme tages. Dertil kommer at man med et jordvarmeanlæg er mindre påvirkelig overfor prissvingninger og prisstigninger på el. Med jordvarme udnytter man nemlig den leverede el til at drive en varmepumpe – og da de fleste nyere jordvarmeanlæg kører med en med effektivitetsgrad (COP) på minimum 1:4, så får man for hver 1 kWh varmepumpen bruger  4 kWh ud i boligen i form af varme.

Selve jordvarmeanlægget har også en ganske lang levetid – graves slangerne korrekt ned, regner man med en levetid på omkring 100 år (men vi har dog ingen beviser for levetiden endnu…). På selve varmepumpen skal du regne med en levetid på omkring 25 år.

For mange er anlægsarbejdet den største forhindring – det kan være lidt skræmmende at skulle grave en større antal meter slange ned i haven – men for langt de fleste er er denne udfordring dog hurtigt glemt når den næste elregning kommer ind ad døren.

En positiv udvikling inden for jordvarmeanlæg er at man kan kombinere forskellige typer af varmepumper for at når den ønskede effekt i forhold til boligens størrelse. Er din have for eksempel ikke stor nok til at trække slanger i, kan du med en energifanger optage energi fra udeluft i form af blæst, sol og regn. Energifangeren kobles til dit jordvarmeanlæg og arbejder sammen med jordslangerne om at levere den ønskede effekt til opvarmningen af huset.

Du kan læse mere om energifangere her: Jordvarme.dk.

Flere links til udbydere af jordvarme:

Green Source

Har du fået installeret jordvarme og/eller kender du en god leverandør af jordvarme, så del gerne dine erfaringer nedenfor.

The post Jordvarme – 3 gode grunde appeared first on Vedvarende Energi.

OMEGA er en forkortelse for projektet Offshore Membrane Enclosures for Growing Algae. Og hvad er det så? Jo, af en eller anden grund er NASA involveret i at udvikle en metode hvor man kan dyrke alger på industrielt niveau. Algerne er interessante fordi de kan bruges til at løse mange forskellige ting på en gang:

Nasas projeket er går ud på at pumpe spildevand og alger  ud i nogle lange plastiksække/rør. Her ligger algerne så og lever af næringen i spildevandet, mens bevægelserne i valndet og lyset fra solen sørger for optimale vækstbetingelser for algerner.

Du kan læse mere om projektet hos NASA: The OMEGA Project.

Hvis du har omkring 15 minutter kan du også se projektet forklaret i videoen nedenfor:

The post Olie i algerne appeared first on Vedvarende Energi.

3,5 millioner tons – så meget plastik flyder rundt i et relativt lille område midt i Stillehavet. Området kaldes på engelsk ‘the Great Pacific Garbage Patch’ idet havsstrømmenes bevægelser stille og roligt samler det affald, vi mennesker smider i havet. 80% af affaldet er plast i forskellige afskygninger og nogen steder er suppen af affald 30 meter tyk… Det er ikke særlig godt at det ligger der, men det vil være en temmelig dyr affære at få ryddet op i.

Det har en gruppe serbiske arkitekter tænkt sig at lave om på og har derfor udtænkt nogle avancerede strukturer, der skal flyde rundt i området og samle affaldet ind. Gruppen kalder strukturerne for undervandsskyskrabere – og ideen er at ‘skyskraberne’ (lad os håbe de ikke bliver bundskrabere) samler affald ind og omsætter det i kraftvarmeværker i bunden af strukturerne. De dele, af affaldsskraberne, der stikker op over vandet, er tænkt som beboelsesområder.

Billeder: Milorad Vidojević, Jelena Pucarević, Milica Pihler/eVolo

Du kan læse mere om Great Pacific Garbage Patch.

The post Plastbjerge i havet appeared first on Vedvarende Energi.

Forestil dig en kæmpe baldakin, lavet af oppusteligt fotovoltaisk materiale – som ovenikøbet er intelligent i den forstand at det kan ændre sin evne til at slippe lys igennem materialet dagen igennem. Otto Ng forklarer her nedenfor hvordan et powerscape kunne se ud:

Du kan læse mere om Powerscaps på Otto Ngs website og på Green Prophet

The post Powerscapes – solceller om 40 år appeared first on Vedvarende Energi.

Solana Generating Station – en af verdens største solcelle kraftværker står og skinner i Arizona USA. Anlægget kommer, når det er fuldt udbygget i 2013, til at levere en effekt på vanvittige 280 megawatt — en kapacitet, der rundt regnet kan dække 70,000 husstande. Derudover ligger der i opførsel og efterfølgende drift omkring 1,500 arbejdspladser.

For ganske få år siden (2007) blev Waldpolenz Solar Park omtalt som “Verdens største solcelle-kraftværk”. Anlægget havde dengang en effekt på 40 MW, og og satte helt nye standarder for størrelsen af solcelle-kraftværker.

Og selv om springet fra 40 MW til 280 MW synes stort, er flere solcelle-kraftværker med kapaciteter på op mod 600 MW under opførelse i USA (læs mere her)

Du kan læse mere om det enormesolcelleanlæg hos Inhabitat.

The post Solceller i Arizona appeared first on Vedvarende Energi.

I arkitekten Bjarke Ingels banker utvivlsomt et stort grønt hjerte. I denne tale fra TED Global i 2009 viser han et par af sine spændende projekter. Projekterne giver håb om fremtiden fordi de på mange måder er holistiske og tænker bæredygtighed sammen med æstetik. Hvis du vil vide mere om projekterne i videoen, ligger der links længere nede på siden.

Læs mere om VM Bjerget

Billede fra Orestad.dk

The post Bæredygtige Bjarke Ingels appeared first on Vedvarende Energi.