Links

Tags

Related Posts

Share This

Grøn på indersiden

Det er ikke lige til at se det – men faktisk gemmer billedet her på et af de mest bæredygtige hoteller i verden. Det er Crowne Plaza på Amager, der har været hele hotellet igennem med den grønne og bæredygtige lup for at optimere stort set alle aspekter af hotellets drift i forhold til energibesparelse, bæredygtighed og genbrug. Dertil kommer at hotellets restaurant, Brasserie Storm, også lever efter Crowne Plazas vision om bæredygtighed. Her spiller økologi og nærproducerede råvarer en stor rolle.

Et par af tiltagene fortjener at blive nævnt her:

  • 100% af hotellets energi kommer fra bæredygtige kilder som jordvarme og solceller (faktisk er solcelleanlægget et af nordeuropas største integrerede anlæg)
  • hotellets opvarmning og nedkøling støttes af grundvandsbaserede varmepumper
  • alle hotellets pærer er energisparepærer eller LED-lamper

Crowne Plaza har lagt en video på deres site, der fortæller lidt om deres filosofi ‘Walk of Sustainability’ og gennemgår de forskellige tiltag. Videoen ligger herunder også:

Men hvorfor al denne ros og berømmelse til et hotel på Amager, der er repræsentant for en verdensomspændende hotelkæde? Helt enkelt: fordi de gør noget på helt eget initiativ og er stolte af det. Hvis flere virksomheder betragtede sig selv gennem en bæredygtig lup og gennemførte ændringer, små som store, i bæredygtig og energibesparende retning… – ja, så ville vi nok se et temmelig markant fald i energiforbrug landet over.

Og husk nu – vejen til energibesparelse behøver ikke at gå via en gennemgribende renovering af dine fysiske rammer; det handler i lige så høj grad om alle de små vaner, vi uden videre kan ændre, men som sammen har en temmelig stor indvirkning på energiforbrug og bæredygtighed.

468 ad