Der står et æg på en strand – og med Siemens som afsender aner man nok at det handler om vindmøller. Siemens holder ikke lyset under skæppen når de navngiver deres nye vindmølleprodukter – Turbina Sapiens.
Der er tale om 6 MW vindmøller – og det ser ud som om Siemens med denne generation af vindmøller har tænkt at lave sin egen cleantech-version af Moores lov – en konstant forøgelse af effekt samtidig med en reduktion af produktionsomkostninger og materialeforbrug.
Du kan se Siemens præsentationsvideo her nedenfor – men kig neden under videoen også – der er et link til Siemens website med meget mere info om Turbina Sapeniens (Siemens 6.0 MW)
Læs mere om Siemens Turbina Sapiens her.
Klikker man lidt rundt i Siemens materiale, finder man også denne oversigt over Siemens’ milepæle indenfor vindeenergi. Det er interessant at se at Danmark i den grad har været foregangsland inden for vindkraft og har stået bag mange af de vindmølle-‘installationer’ der har sat standarder for vindkraftanlæg verden over.
Endelig må man ikke glemme hvor uffatteligt store de her vindmøller alstå er – se bare billedet nedenfor:

Billeder: Siemens, 2012.