Solvarme – en gratis og vedvarende energikilde. Sep21

Links

Tags

Related Posts

Share This

Solvarme – en gratis og vedvarende energikilde.

I starten af 2015 var der stadigvæk omkring 280.000 private hjem i Danmark, hvor der anvendes oliefyr til opvarmning af bolig og vand. For en del af disse husstande er fjernvarme endnu ikke en mulighed. Vi ved, at olie er forurenende og vi ved, at priserne på olie og kul kun vil stige drastisk. Derfor er det er en god idé at skifte til en mere vedvarende energi med fokus på miljø og økonomi.

Vi er i dag langt mere bevidste om vedvarende energi. Vi kan lide at spare penge samtidig med, at vi gerne vil være mere miljøbevidste. Solen er en af de gratis vedvarende energikilder, som vi med fordel kan benytte os mere af, end vi allerede gør i dag. Fordelen ved at installere et solvarmeanlæg i hjemmet, ud over at det er en billig energikilde, er at solvarme er miljøvenligt og vedvarende. Mange er i dag stadigvæk i tvivl om hvad forskellen egentlig er på de forskellige solvarmeanlæg som solfangere og solceller.

Olie- og gaspriser vil stige med 30 %. frem til 2030 ifølge Energistyrelsen. Omvendt halveres fx solceller i pris hvert 7. år
Kilde: ve.dk / energivision 2014

Solceller kan benyttes til at producere strøm/el hele året rundt, hvilket er med til at reducere din elregning betragteligt. Solceller kan nøjes med meget få solstråler for at producere el, dog vil der i vintermånederne være en lavere produktion af el end for resten af året hvor solcellerne let leverer el til hele forbruget.

Solfangere producerer solvarme. Solens energi absorberes i solfangerne og kan efterfølgende omsættes til varme i et anlæg. Dette kan f.eks. holde radiatorer og gulvarme kørende samt sørger for varmt vand i boligen. Solfangere med Vakuumrør er blevet et meget populært valg de senere år. Solfangere med Vakuumrør har en bedre udnyttelse af solen også i forårs- og efterårsmånederne, hvor de har et mindre varmetab i forhold til andre flade solfangere. Vakuumsolfangere kan bedre udnytte sollyset i længere tid pga. deres runde udformning, som gør at de er bedre til at fange solstråler i et større tidsrum i døgnet.

Ved at benytte solfanger- eller solcelleanlæg til opvarmning af brugsvand, radiatorer, gulvvarme m.m. sparer man ikke bare penge, men er samtidigt med til at reducerer CO2-udslippet.

Posted by Hedestoker.dk september 2015

468 ad