Solvarme veje om vinteren Mar25

Links

Tags

Related Posts

Share This

Solvarme veje om vinteren

Isfrie veje med et minimalt forbrug af salt og manuelt arbejde? Opvarmet vejbane med opsparet solvarme?
En ny tilgang til vejvarmeanlæg i stor skala kan betyde at vi i fremtiden vil opleve flere isfrie veje og færre uheld på udsatte strækninger.

Ifølge den svenske netavis ‘På Väg’ har man i flere år opvarmet særligt udsatte vejstrænkninger (fx Göteborgsbacken uden for Jönköping) med varme fra det lokale fjernvarmeværk. Løsningen virker – men udover det åbenlyst problematiske i at bruge konventionel varmeproduktion til at holde vejene isfri, kan denne tilgang ikke bruges til at løse problemer med isglatte veje, der ligger langt fra anlægget, der producerer varmen.

Nu er man så begyndt at se på en løsning, der bruger opsamlet solvarme fra sommerens varme til at holde vejene isfri om vinteren.

Ideen er simpel nok:

Brug vejbanen som kæmpe solfanger om sommeren og sørg for at lagre energien i jorden indtil den skal bruges til vinteren. Teknologien bygger på varmepumper efter samme princip som vertikal jordvarme – en dyb boring med jordvarmeslanger til at flytte varmeenergien fra undergrunden og gennem varmepumpen. Om sommeren kører anlægget ‘den ene vej’ og deponerer den varme, som vejen opsamler via jordvarmeslangerne nede i jorden – og om vinteren kører man så anlægget ‘den anden vej’ og driver den opsamlede varme tilbage ud gennem andre slanger, der er placeret i vejbanen.

På illustrationen nedenfor kan du se, en model af systemet:

 

isvag_sommarvarme_STOR

Det kræver naturligvis noget energi at flytte den opsamlede energi ned i jorden om sommeren og tilbage ud i vejbanen om vinteren, men hvis man bruger solceller til at skabe strøm til varmepumpen, kan man komme meget tæt på en energineutral løsning, når først anlægget er etableret.

Kilder:

På v äg “Vintervägarna isfria – av sommarvärme

Tekniska Museet “Geoenergi

468 ad