
Træpiller – CO2 neutral opvarmning
Skrevet: December 13th, 2006 Af: Vedvarende Energi | Energi i biomasse | Comments
Det kom en anelse bag på redaktionen at flere af de største aktører inden for salg af træpiller, er benzinselskaber som Statoil og OK Benzin. Så giver det mere mening at DLG, NRGi og andre store virksomheder sælger træpiller.
Træpiller – Hvad og hvordan
Helt enkelt er træpiller lavet af træ/savsmuld, der er presset sammen ved hjælp af damp og helst uden brug af bindemidler eller tilsætningsstoffer. Træpiller har en ret høj brændværdi, mens prisen i forhold til fyringsolie er ganske lav. Et årligt olieforbrug på 3.000 liter kan angiveligt erstattes af ca. 6 tons træpiller – det svarer til ca. 10 kubikmeter. Og det er netop her det springende punkt med træpiller – 6000 kilo der sædvanligvis leveres i uhåndterlige sække der skal håndteres og bakses ned i pillefyr og opbevares indtil de skal bruges.
Alle aspekter af fyring med træpiller behandles i træpillehåndbogen, der blandt andet har følgende kapitler:
1. Dansk energipolitik for træpiller
2. Markedet for træpiller
3. Råvarer til træpiller
4. Produktion af træpiller
Der er tale om 28 enkeltstående pdf-dokumenter, så der er masser af læsning til alle med stor interesse for træpiller.
Er træpiller virkelig CO2-neutrale?
Træpiller (og fyring med biomasse generelt) fremhæves i mange sammenhænge som CO2-neutralt fordi træer optager lige så meget CO2 i deres levetid, som de afgiver ved forbrænding. Det betyder dog at fyring med træpiller, omend miljøvenligt, stadig er har visse miljøimplikationer, da CO2-udslippet jo ikke er den eneste miljø-faktor ved afbrænding af træpiller.
Emneord: Energi i biomasse, træpillefyr, træpiller




