
Vertikale vindmøller til hjemmebrug
Skrevet: January 21st, 2009 Af: Vedvarende Energi | Energi i vind | Comments
Der har længe været stor interesse om husstandsvindmøller – små vindmøller, der kan forsyne en enkelt husstand med billig strøm. Desværre er ofte en hel udfordringer, der skal afklares før em husstandsvindmølle kan installeres. En af de helt store udfordringer er at finde ud af hvor stor en vindmølle man kan sætte op, hvor den kan stå etc, og hvor meget støj den må udsende. Du kan begynde med at læse Energistyrelsens vejledning om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller i Danmark fra 2005.
Da reglerne gælder for vindmøller med en rotordiameter på over 2 meter, kan det være spændende at se på en alternativ type mini vindmøller, der arbejder ud fra et princip om rotation omkring den vertikale akse – i stedet for som vi typisk ser det med rotation om den horisontale akse. Den amerikanske virksomhed EnviroEnergies sælger en type vindmøller, der kan monteres på helt almindelige beboelseshuse – og gerne huse med hældning på taget, da dette ifølge EnviroEnergies øger mængden af vind, der rammer mini vindmøllen. Læs mere her. De vertikale vindmøller fra EnviroEnergies fås i 3 størrelser – 1,5kW, 5kW og 10kW.Den største af de vertikale vindmøller er er 2,4 meter høj og har en diameter på ca. 4,5 meter.
Den største model koster ifølge hjemmesiden $40000 – og konkurrerer i den forstand med den mest populære husstandsvinmølle herhjemme, Gaia Winds 11kW vindmølle – en traditionel vindmølle der alt i alt når omkring 25 meter i vejret. Men med en højde på på blot 10% af en konventionel vindmølle, kunne der måske være en fremtid for denne type møller i tættere bebyggede områder end man hidtil har kunnet opstille vindmøller?
Nedenstående videoklip med den amerikanske komiker Jay Leno kan ikke stå alene, men giver lidt flere informationer om vertikale vindmøller fra EnviroEnergies:
Læs mere:
Hvad med en vindmølle hjemme på taget? – POlitiken.dk
De danske husstandsmøller står stille (Nordisk folkecenter for vedvarende energi)
Hvor effektiv er en husstandsvindmølle? (Debatindlæg på ing.dk)
Hvad siger du? Er der en fremtid for vertikale vindmøller i Danmark?
Emneord: Enviro Energies, Gaia, Vertikale, vindmøller




